Comment

En Ny Tids Biologi version 2.0

Til foråret barsler vi med et nyt opdateret kursus som har fået titlen Energianatomi
- nu med flere gæstelærere, praktiske øvelser og eksperimenter.

Traditionel anatomi og fysiologi beskriver organismens væv, og de celler og molekylerne de består af, men standser som regel ved udforskningen af biokemiske processer.
Hvad sker der, når vi kigger dybere, og ser på atomer og de kræfter der virker mellem dem? Eller endnu dybere til den underlige verden af elementarpartikler, som alt andet er lavet af.
Har moderne fysik, som prøver at beskrive disse allermindste fænomener, en betydning for biologisk liv?

Flammarion_Colored.jpg

Comment

Vil du med ud af kassen?

1 Comment

Vil du med ud af kassen?

En ny tids biologi udfordrer vanetænkningen. 

Vi stiller spørgsmål og samler på mulige svar fra en række meget forskelligartede forskningsdiscipliner.

Vi rejser rundt i grænselandet mellem viden og hypoteser, og ser på ideer, der kan hjælpe os med at kaste nyt lys over det hidtil uforklarlige?

Hvad kommer der frem af mulige forklaringer, når jagten på viden styres mere af fordomsfri nysgerrighed end af ønsket om hurtige resultater og økonomisk afkast?

- lad os komme ud af kassen!

Og nu vi er ved det med at tænke uden for kassen: Kan man mon også tænke uden for skallen - altså kranieskallen? Det lyder i første omgang umuligt, men hvis det er rigtigt at bevidstheder er forbundne, som meget kunne tyde på, så er det måske alligevel en mulighed?

På En ny tids biologi tænker vi udenfor boksen, og udenfor kranieskallen!

 

1 Comment

Alting vibrerer

Comment

Alting vibrerer

1. Albert Einstein fandt ud af at alting består af energi.

2. Energi optræder som bølgefænomener, frekvenser, vibrationer, svingninger.

En logisk konsekvens er at alting vibrerer, eller som Duke Ellington udtrykte det: "It don't mean a thing if it ain't got that swing"!

På "En ny tids biologi" kigger vi nærmere på hvordan det hænger sammen.

Comment

”Har vi fået taget vores rytmer i dag, Fru Jensen?”

Comment

”Har vi fået taget vores rytmer i dag, Fru Jensen?”

Mennesket er et rytmisk væsen, hvor stort set alle delprocesser foregår i velordnede og synkroniserede cyklusser. Eksempler kunne være: Hjernesvingninger, åndedræt, hjerterytme, fordøjelsesrytme, hormoncyklus, osv.

Et ungt forskningsfelt ”kronobiologi” er skudt op, som beskæftiger sig med den tidsmæssige organisering af fysiologiens.

Det der gør disse rytmer så spændende er at de forskellige frekvenser er tilpasset til hinanden og i stor stil påvirker hinanden.

Man kan se kroppen som en stor mobile (uro) konstrueret af rytmisk svingende dele, påvirkes en del, reagerer alle de andre med uro.

Hjertet som taktstok
Opfinderen af penduluret hollandske Christian Huygens (1629-95) opdagede, at ure der står i nærheden af hinanden har tendens til at synkronisere sig med hinanden så alle pendulerne slår i takt. Og at det er det stærkeste pendul der bestemmer takten.

Dette princip (entrainment) har vist sig at gælde for mange rytmiske systemer, også i biologien. Menneskets stærkeste pulsgiver er hjertet, og fascinerende nok har det vist sig at hjertet kun kan synkronisere eller indfange rytmerne fra de andre dele, hvis menneskets sind er i ro. Hvis tankerne er harmoniske synkroniseres alle rytmerne!

Dynamik
Det er et grundlæggende princip at ingen biologiske rytmer er 100% eksakt maskinagtige som en rytmeboks, men derimod dynamiske og fleksible, konstant tilpassende sig hinanden i en stræben mod en fælles ligevægt.
Ordet homøostase bruges ofte om en sådan ligevægt, men det er uheldigt fordi “stase” betyder stilstand, en tilstand hvor alle parametre står stille på det mest "optimale" niveau.
Nu ved vi at det sundeste er kraftig, men rytmisk synkroniseret (kohærent) variation.

 

Måske bliver det en dag en helt naturlig ting at sygeplejersken ”tager rytmerne” når hun alligevel er i gang med puls, blodtryk og temperatur?

Mere om biologiske rytmer på En ny tids biologi

Comment

De største spørgsmål

Comment

De største spørgsmål

At tænke over og prøve at forstå sammenhænge i livet og universet, de store spørgsmål, er et af målene på kursesrækken "En ny tids biologi”.

Mindre “hvorfor?” -  og mere “hvordan?" 

At kunne få øje på sammenhænge giver ro - og en fornemmelse af, at der er en mening med alting. Med afsæt i denne indre ro har man et godt udgangspunkt for at handle, forsøge at føre ideer ud i livet.

Comment

Hvorfor kan man ikke samle en kylling?

Comment

Hvorfor kan man ikke samle en kylling?

En stor del af vores viden om kroppens funktion på det molekylære niveau - biokemien - er opnået ved at tage en vævsprøve, f.eks et kyllingefoster og centrifugere det så cellerne slås i stykker og væskerne skilles fra det faste stof. Herefter kan man analysere og lave forsøg med væskedelen. Og man har opbygget en uhyre detaljeret viden om de kemiske processer der foregår i biologisk væv.
Men selv om man kender alle enkeltdelene og påstår man ved en del om hvordan de udvikles, så er det helt umuligt at genskabe kyllingen ud fra delene.

Biologiens centrale gåde
Et af biologiens helt store ubesvarede spørgsmål er: Hvad styrer dannelsen af form?
Hvordan ved cellerne hvordan og hvor de skal dele og differentiere sig?
Da det humane genom projekt blev afsluttet i 2001, var der store forhåbninger til at man nu endelig kendte alle menneskets gener og kunne forstå hvordan kroppen dannes. Men det viste sig at vi mennesker kun har ca 24.000 gener, hvor tidligere estimater pegede på tal mellem 100.000 og flere millioner. Til sammenligning har vi kun en anelse flere gener end mus. De en millimeter lange rundorme har 19.000 gener og vandlopper har 31.000. Der er altså noget i teorien der slet ikke passer sammen. Måske er generne slet ikke så overordnet styrende som vi alle har lært?

Kunne det tænkes at der findes en slags formdannende energifelter eller blueprint, der styrer biokemien?
I "En ny tids biologi" ser vi nærmere på teorier der peger i denne retning.


Comment

Hvor stort er vores biofelt? - og påvirker det andre mennesker?

Comment

Hvor stort er vores biofelt? - og påvirker det andre mennesker?

Den elektromagnetiske del af kroppens energifelt - hvoraf den kraftigste komponent dannes af hjertet - har principielt set ingen afgrænsning. Fysisk set udbreder elektromagnetisk energi sig uendeligt. Det bliver svagere jo længere det når ud men stopper aldrig. Helt præcist aftager styrken med kvadratet af afstanden.

Med de teknologiske metoder man har til rådighed i dag kan kroppens energifelt registreres op til ca. 10 meter fra kroppen. Det kræver avanceret udstyr at måle fordi kroppens felt er svagt sammenlignet med jordens magnetfelt.

Rigtigt spændende bliver det når vi kigger på den information der indeholdes  i magnetfeltet og hvordan det påvirker andre biofelter i nærheden. Man kan nu måle at menneskers elektromagnetiske felter påvirker hinanden. Forsøg viser, at når to mennesker befinder sig inden for et par meters afstand fra hinanden, påvirker hjerterytmen fra den ene person hjernebølgerne hos den anden!

Læren om biologiske energifelter er et led i afmystificeringen af aurabegrebet.

Læren om biologiske energifelter er et led i afmystificeringen af aurabegrebet.


Comment