Energi er rytmisk – også kroppens

Energi er rytmisk – også kroppens

Vi er rytmiske væsner opbygget af rytmiske elementer

Spørger vi fysikere hvordan verdens mindste elementer opfører sig, hvordan energi optræder, er svaret: Rytmisk. Derfor vil vi finde rytmer uanset hvorhen vi kigger, lige meget om vi studerer atomer og elementarpartikler eller galakser, eller det midt i mellem: Biologiske væsner.

Richard Feynman, fysiker og nobelpristager - selv fysikere kan være rytmiske væsner...

Richard Feynman, fysiker og nobelpristager - selv fysikere kan være rytmiske væsner...

Hvad er rytme?

Rytme kan defineres som et mønster der gentager sig over tid, en vekslen mellem stærke og svage elementer, bølgetoppe og bølgedale. Synonymer for rytme er vibration og svingning.

Rytme er defineret af hvad det er der svinger - og af tid. Her kommer begrebet frekvens ind i billedet, som en nem måde at beskrive rytmer på, svingninger per tidsenhed.

Rytmer arbejder sammen

Alt levende er i bevægelse, en konstant skiften mellem udvidelse og sammentrækning, som foregår rytmisk.

I menneskekroppen finder vi mange rytmer: Hjerterytmen, åndedrættet, fordøjelsesrytmer, døgnrytmer, hormoncykler, hjernesvingninger, den kraniosakrale puls og mange flere, inklusive de meget hurtige rytmer i biokemiske processer.

kropsrytmer.JPG

Når man kigger nærmere på disse rytmer og sammenligner dem, viser det sig, at de "følges ad", de indordner sig efter hinanden eller synkroniseres. Nogle er hurtige, nogle er meget langsomme, men de passer altid sammen, sådan at forholdet mellem frekvenserne er et helt tal. Under søvn vil f.eks. de fleste mennesker trække vejret for præcis hvert fjerde hjerteslag.

Når bølger på denne måde passer sammen ved vi at de forstærker hinanden, det er sværere at forstyrre dem.

brain-wave-sine-wave.png

Hvis de biologiske rytmer af en eller anden grund mister synkroniseringen, vil det medføre en mindre optimal styring af de fysiologiske processer. En oplagt behandling vil da være at hjælpe kroppens rytmer med at "finde hinanden", og det er præcist hvad mange energimedicinske metoder går ud på.

Rytmer kommunikerer

Rytmer overfører information, de er kanaler for kommunikation. Her handler det om variationer i rytmerne, bølger oveni bølger.

Vi kender det fra lydbølger, hvor en tone frembragt af en tonegenerator lyder mekanisk og kedelig, hvorimod den samme tone spillet på et instrument er overlejret med andre bølger – overtonerne - som kommer fra svingninger i instrumentets materiale (træ, metal, strubehoved, osv) det giver tonen karakter, nu indeholder den information.

radiodial.jpg

Det samme princip ligger til grund for al radioteknologi: Man har en grundbølge, en bærebølge, som er den frekvens radiostationen ligger på, og denne bølge overlejres med andre bølger som indeholder radiosignalet, informationen.



Hjertets overtoner

Et andet eksempel fra biologien finder vi i studiet af hvordan hjertepulsen varierer. Det har vist sig at en stor men harmonisk variation af hjerterytmen er forbundet med godt helbred og lavt stress niveau. Hjerterytmen er overlejret af andre rytmer, som indeholder information, de afspejler hvordan du har det. Man kan sige at hjertet er en lille radiosender og udsendelsen handler om dine følelser.

Men samtidig er hjerteradioen også en modtager som kan opfange signaler fra andre hjerter og fra hjerner!

9ZTPC7R4TgCfK4uKhV8h_how-to-easily-measure-hrv-heart-rate-variability-alex-fergus-alexfergus-oura-ouraring.jpg

Rytmer i behandlingen

På kurset Energianatomi dykker vi ned i disse spændende emner, og ser på forudsætningerne for at rytmerne kan udfolde sig. En viden der både gør det nemmere at forstå hvordan behandlingsmetoder virker i kroppen, viser vejen til nye behandlingsmuligheder og gør det muligt at tale med klienter om den indre kommunikation i deres krop og hvordan den påvirkes af deres tanker og beslutninger.

Kronobiologi

En ny forskningsgren "kronobiologi" (betyder ”tidsbiologi”) er under udvikling, især i Østrig og Tyskland. Den beskæftiger sig netop med fysiologiens tidsmæssige sammenhænge.

Kronobiologisk diagram (Maximilian Moser, Universitetet i Graz, Østrig)

Kronobiologisk diagram (Maximilian Moser, Universitetet i Graz, Østrig)

Virker nerver via lyd?

Virker nerver via lyd?

En af grenene i moderne energimedicin handler om hvordan levende væv bevæger sig rytmisk og påvirkes af mekaniske svingninger (lyd). At lydimpulser kan have en helbredende virkning erfarer flere og flere mennesker i form af klangbade, klangmassage, gong-aftener, toning med stemmen osv.

At lyde har så stor betydning bliver overbevisende illustreret af ny paradigmebrydende forskning fra Niels Bohr Instituttet, som foreslår at nerver kommunikerer med lyd og ikke elektriske signaler. 

nerveimpulse.jpg

En gruppe biofysikere med professor Thomas Rainer Heimburg i spidsen studerer adfærden af nervecellers membraner i jagten på ny viden om hvordan anæstesi virker. Det har længe været et mysterium hvordan mekanismen bag bedøvelse egentlig fungerer.

Forskerne opdagede blandt andet at nervetråde er i stand til sende signaler i begge retninger samtidigt. Signalerne kan passere "igennem" hinanden uden at blive forstyrret. Det burde ikke være muligt hvis det var elektriske signaler, de ville lave en kortslutning.

Elektriske signaler afgiver altid lidt varme. Selv med de mest følsomme instrumenter kan man ikke måle nogen varmeudvikling fra nerver.

membrane.jpg

Hvis man i stedet forestiller sig at nervecellernes lange udløbere sender mekaniske bølger afsted gennem membranen, så giver det hele pludselig mening. Man ved at mekaniske bølger kan passere igennem hinanden uden at blive påvirket. Særlige bølger (solitoner) bevæger sig meget hurtigt og næsten uden energitab (kendes f.eks fra tsunamier i havet).

At man jo kan måle en elektrisk strøm omkring nerver kan forklares ved at de mekaniske impulser presser membranens proteiner lidt sammen når de passerer forbi. Derved dannes en svag strøm i membranen. Det kaldes den piezo-elektriske effekt som er et velkendt fænomen, der udnyttes i alt fra lightere til de små højttalere i mobiltelefoner.


Noget tyder på at fysiologibøgerne snart skal skrives om!


Hør mere på kurset Energianatomi med Peter Lund Frandsen


Referencer
Kort oversigtsartikel: https://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_07/paa_sporet_af_bedoevelse/
For nørderne:  http://www.membranes.nbi.dk/pdf/2012_AppaliLautrupHeimburgvanRienen_Springer.pdf

Kroppen som klangkasse  - et af emnerne på "Energianatomi"

Kroppen som klangkasse - et af emnerne på "Energianatomi"

Mange kender udtrykket "Alt er klang" og har hørt den opfattelse at alting eksisterer som en grundsvingning med uendeligt mange svingninger oveni. Ideen kan spores helt tilbage til oldtiden i Indien og sanskrit udtrykket "Nada Bhrama" (verden er lyd).

Den moderne fysik siger præcis det samme, bare udtrykt gennem matematik og højteknologiske eksperimenter.

klangskaal.jpg

Det er spændende at betydningen af emner som klang, forholdet mellem svingninger, overtoner og sammenhænge gennem mange oktaver, viser sig nødvendige for en grundlæggende forståelse af så tilsyneladende forskellige fænomener som cellernes placering i kroppen, afstanden mellem elektronerne i et atom, stjerners indbyrdes bevægelser og bevidste tankers indhold.


Det er noget af en mundfuld!  Men udforskningen af lyd, klang og harmoni er et godt sted at starte, når vi vil prøve at forstå disse store spørgsmål.


På kurset Energianatomi bliver forståelsen uddybet med blandt andet: Visualisering af lydspektrum (se video nedenfor), eksperimenter med svingning og resonans, teori om vibrationer i alle energiformer, forskning om klangmønstre og ikke mindst praktiske øvelser hvor man mærker og måler kroppens energifelter.


Læs om Energianatomi her >

Udpluk fra litteraturlisten
Joachim E. Berendt: Nada Bhrama - Die Welt ist Klang, Suhrkamp Verlag, 2012 (findes også på engelsk)
Stephon Alexander: The Jazz of Physics, Basic Books, New York, 2016

Er vandet vigtigere end vævet?

Er vandet vigtigere end vævet?

Mange behandlere har stor fokus på bindevæv og dets udstrækning til alle afkroge af kroppen. Bindevævet har i moderne energimedicin fået betegnelsen "den levende matrix". Men i virkeligheden er denne matrix ikke levende, medmindre man inkluderer det vand den indeholder.

Vandkrop.jpg

Tænker du som behandler også på vandet, der udgør det meste af bindevævet?

De fleste ved at mennesker består af 60-80% vand, men det er hvis man vejer kroppens bestanddele.
Hvis du i stedet kunne sortere alle de molekyler din krop består af og dele dem i to bunker: En med biologiske organiske molekyler, mineraler og metaller og en anden kun med vandmolekyler. Så ville du kun skulle lægge et eneste molekyle i bunken af de "rigtige" kropsmolekyler, for hver gang du lægger 99 molekyler i vandbunken. Dvs antalsmæssigt består vi af 99% vand!

Det lyder umiddelbart uforståeligt, men alt dette vand skvulper ikke bare rundt i et stort indre hav. Det er ordnet og struktureret på kompliceret vis. Vandet er lige så detaljeret ordnet som alle organer og celler.

Hvis vandet kunne blive hvor det er mens vi fjerner alt andet. ville vi stadig have et komplet billede af anatomien med alle detaljer intakte - en "vandkrop".


Det mærkelige vand

Det har været en gængs opfattelse blandt biologer og biokemikere at vand primært er et passivt opløsningsmiddel som er ens overalt og hvori de rigtige biologiske molekyler udfolder sig. Dette syn bliver nu kraftigt udfordret af den nye viden om vand, som pibler frem i disse år.

Vand er tilsyneladende et meget simpelt molekyle, som jo kun består af 3 atomer. 2 brint og et ilt. Og man skulle tro at et så enkelt molekyle var fuldt ud beskrevet og videnskabeligt forstået.

 
vandmolekyle.jpg
vandmolekyle.jpg
vandmolekyle.jpg
vandmolekyle.jpg
 

Men vand har altid haft en evne til at overraske og undslå sig sædvanlig kategorisering og undersøgelse. Mange seriøse forskere har påvist egenskaber hos vand som er så kontroversielle at deres akademiske karrierer har fået en brat afslutning, de er blevet betragtet som vand-vittige.

Men det er en kendsgerning at videnskaben den dag i dag ikke kan give en ordentlig forklaring på fænomener som: At vand udvider sig når det bliver koldere, overfladespændingen, evnen til at stige op ad (i træer f.eks) imod tyngdekraften, iskrystallers mangfoldighed, og flere andre.

EZ-vand

At vand måske ikke bare er en uniform væske der er ens overalt, men i virkeligheden mindst to forskellige væsker, tyder ny forskning på:

Gerald Pollack er en anset professor på University of Seattle i USA, han har påvist at vand som befinder sig nær særlige overflader, som f.eks protein eller visse kunststoffer, opfører sig anderledes end vandet længere væk. I denne zone strukturerer vandmolekylerne sig i ringstrukturer, som ekskluderer alle andre molekyler (deraf Pollacks navn for dette vand: Eksklusions-zone vand eller EZ-vand). det ekskluderer sågar nogle af vandets egne brintatomer. Disse er negativt ladede og der opstår derfor en elektrisk spændingsforskel mellem vandet inden i og udenfor zonen. Dvs. vandet virker som et batteri der kan afgive energi (til f.eks kemisk arbejde).

Pollack har beskrevet, at det er lys udefra (både kunstlys og sollys) der oplader dette "vandbatteri"

EZ-vand.jpg

Denne viden er banebrydende for biologisk forståelse, fordi næsten alt vand i kroppen findes som tynde hinder der omgiver biomolekylerne og derfor er EZ-vand.

interstitium.jpg

Interstitiet det "nye" vandorgan

I foråret 2018 blev der publiceret ny viden om kroppens vævsstruktur. De væskefyldte mellemrum mellem cellerne er meget mere udbredte end man tidligere havde vidst og de er alle forbundet med hinanden. Vi har et kæmpe sammenhængene væskenet udenfor cellerne, det såkaldte interstitium. Nogen kalder det et nyt organ.

Man har længe vidst at ca 1/3 af kroppens vand befinder sig uden for cellerne (ekstracellulærvæsken), men man har først nu fået brugbar teknologi til at mikroskopere levende væv. Den metode man tidligere anvendte medførte at det meste af væsken forsvandt og kollagenbundterne der støtter væskehulrummene klappede sammen til en plade.



Hvad sker der når vævet pludselig "smelter"?

Alle kropsbehandlere kender fænomenet med at hårde og spændte muskler og fascier, pludselig giver efter for behandlingsimpulserne og bliver bløde, mange beskriver det som om musklerne smelter mellem hænderne på en.

Hvad sker der egentlig og hvad styrer det? Nogen bruger en forklaring om at vævet gemmer på en traumatisk livserfaring, og at blødgøringen er udtryk for at vævet giver slip på denne hukommelse. Denne mulighed understøttes af ideen om at vand har hukommelse (se nedenfor).

Vandet i interstitiet er organiseret omkring stoffet hyaluronsyre, som er en fascinerende kemisk forbindelse, en særlig sukkerart ((kemisk set polysakkarider af glukosaminoglykan typen ) som kan binde meget eller lidt vand og er i stand til hurtigt at ændre viskositet, altså hvor flydende eller stift materialet er (sol-gel transformation). Dette vand vil være af EZ-typen og det er derfor en mulig hypotese at information i vandet kan påvirke hyaluronsyren og dermed styre om vævet er stift eller blødt eller et sted midt imellem.


Biokommunikation og bevidsthed

Magnetfelt fra håndfladen bliver op mod 1000 gange kraftigere når behandleren koncentrerer sig (fokuserer mentalt). Det er bl.a. målt på trænede healere af to uafhængige forskergrupper i Japan og USA.

Fordi vandmolekyler er asymmetrisk elektrisk ladede (dipoler), og virker som antenner, vil de reagere på magnetfelter og meget tyder på at de sågar kan "huske" den information der overføres af pulserende elektromagnetiske bølger. Vands mulige hukommelse er et sprængfarligt og højt kontroversielt emne, men ikke desto mindre foreligger der overbevisende forsøg af forskere som Jaques Benveniste, Luc Montagnier, og mange flere, der viser at vand faktisk har en evne til både at lagre og afgive information.

Hvis vi accepterer dette, bliver det pludseligt plausibelt at energifeltet fra en behandlers hånd faktisk kan "tale" med vandet og dermed vævene i klientens krop.

 
hand.jpg
 

Hvor kommer informationen fra? Hvad husker vandet på?

Hvis vand kan huske, hvor kommer denne information så fra? Hvad er det der kommunikeres? Kunne det være de tanker som behandleren fokuserer på. Kan det tænkes at behandlerens bevidste fokus på en eller anden måde er det, der overføres? Kan vand opfange bevidsthed?

Denne ide er mindst lige så kontroversiel som den at vand kan huske. Men man behøver ikke lede særligt længe for at finde seriøse forskere der udforsker netop dette.

Mange kender japaneren Masaru Emoto's forsøg med iskrystaller, der danner forskellige former påvirket af fokuseret bevidsthed. En forskergruppe i Stuttgart arbejder med noget lignende.

Jeg har selv overværet et eksperiment på energimedicinkonferencen ISSSEEM i Colorado, hvor biofelt forskeren Beverly Rubik tog fotos af vanddråber med GDV-teknikken (en moderne version Kirlianfotografering). Hun undersøgte vandet i en flaske før og efter en 5 min. periode, hvor 300 konferencedeltagere fokuserede på vandet og sendte det gode tanker. Resultatet taler for sig selv, som du kan se her:

 
GDV-vand.jpg
 

Meget tyder altså på at vand påvirkes af både elektromagnetisk energi og af tankeenergi og kan lagre denne information. At det yderligere indeholder mobiliserbar energi åbner for at vand både kan modtage og sende information og sætte denne information i værk, ved at påvirke celler og væv i nærheden. Vand kan afgive oplagret energi til biokemiske molekyler som så ændrer form, trækker sig sammen eller folder sig ud.

Hvordan bruger vi denne viden i praksis?

En ting er den intellektuelle tilfredsstillelse ved at lære mere om biologiens funktion og al tings sammenhæng. Men hvordan bruger vi denne viden i det daglige arbejde som behandler?

Når du arbejder med manuel behandling - uanset metode og uanset hvor på kroppen - så prøv mentalt at fokusere på den levende matrix som vand og bindevæv udgør. Når du sætter vævet i bevægelse, aktiveres vandet også. Hold et bevidst fokus på vandmolekylerne som små radioapparater, der sender og modtager information. Og kan reagere på energien i tanker. Hav en bevidst intention om at alle delene taler sammen og kan enes om at samarbejde. De skub du giver med dine hænder og dine tanker, virker måske ved at slå den levende matrix an, som en knebel der rammer en klokke, eller en finger der knipser en streng. Det sætter gang i kroppens grundtoner og minder måske stagnerede områder om, at de hænger sammen med resten, at det kunne være en god ide at samarbejde, at koordinere den fælles indsats det er, at personen fungerer godt.

Når du arbejder med et spændt område i kroppen, så forestil dig, hvordan koblingen af bindevæv, hyaluronsyre og vand er stivnet, men har mulighed for at blive blødere. Måske kan vandet på en eller anden måde modtage ideen eller ønsket om blødhed og flow og sætte processen i gang...?

Hvis du fortæller din klient om vand, bindevæv og bevidsthed og måske endda får dem til bevidst at fokusere på samme måde som dig selv, vil de opleve en forstærket effekt af behandlingen.

Hvorfor ikke udnytte disse effekter og lave en målrettet session?


En anden oplagt følge af ny og genopdaget viden om vand, er fornyet fokus på at drikke tilstrækkeligt med vand, og ligeså vigtigt at drikke kvalitetsvand. De mange ideer om, og teknologier til, hvordan man kan "genoplive" fladt vandværksvand rækker ud over denne artikel, men du kunne jo starte med at hælde vand i en kande, røre det godt rundt, mens du sender det venlige tanker, og så lade det stå lidt inden du drikker af det. Smager det anderledes?

Vanddraaber med Indhold.jpg

Mere info?

Du kan høre meget mere om vand, celler, bindevæv og bevidsthed på kurset "Energianatomi" og på Cafeaftenen om vand.

Se datoer her >



Referencer

Petros C. Benias et.al, "Structure and Distribution of an Unrecognized Interstitium in Human Tissues", Scientific Reports, volume 8, Article number: 4947 (2018)

Pollack, Gerald H, 2013, ”The Fourth Phase of Water”, Ebner and Sons.

Voeikov, Vladimir og Korotkov, Konstantin, 2017, "The Emerging Science of Water", CreateSpace Independent Publishing Platform.

Oschmann, James: Energy Medicine: The Scientific Basis, Churchill Livingstone, 2e 2015

Waterconf.org - Konference om vandforskning, Bulgarien, 2018

Frandsen, Peter Lund, 2016 "En Ny Tids Biologi", Kursuskompendium, Touchpoint.










Subtil energi - Grundlaget for energimedicin

Subtil energi - Grundlaget for energimedicin

En af hovedhjørnestenene i En Ny Tids Biologi er begrebet "subtil energi".

Meget tyder på eksistensen af en energiform, som endnu ikke er kendt af mainstream naturvidenskab.
Den er tilsyneladende involveret i alle fysiske og biologiske processer, men på et så fint niveau at den er svær et studere.

Subtil eller finstoflig energi er blevet beskrevet af forskere fra vidt forskellige grene, kulturer og tidsperioder.
I nyere tid i vesten er den bl.a. undersøgt af Karl von Reichenbach (1788-1869) som kaldte den "Od"), Nikolai Kozyrev (1908-1983) talte om "Torsionsenergi", William Tiller (nulevende) indførte begrebet "Subtil energi).

Det spændende ved deres og mange andres opdagelser, er at forskerne beskriver nøjagtig de samme egenskaber for denne nye energiform:

  • Den findes i 2 varianter (plus/minus, højre/venstre)

  • Den har tendens til at samle sig og blive "hængende" på steder eller i materialer

  • Dens effekter kan tilsyneladende overføres momentant over store afstande (non-lokalitet)

  • Den vekselvirker kraftigt med bevidsthed, måske er den = tankeenergi !


Subtil energi åbner for nye acceptable forklaringer på mange af de fænomener vi ser i alternativ behandling. Måske nærmer vi os en forståelse af tankens kraft!

En Ny Tids Biologi version 2.0

Til foråret barsler vi med et nyt opdateret kursus som har fået titlen Energianatomi
- nu med flere gæstelærere, praktiske øvelser og eksperimenter.

Traditionel anatomi og fysiologi beskriver organismens væv, og de celler og molekylerne de består af, men standser som regel ved udforskningen af biokemiske processer.
Hvad sker der, når vi kigger dybere, og ser på atomer og de kræfter der virker mellem dem? Eller endnu dybere til den underlige verden af elementarpartikler, som alt andet er lavet af.
Har moderne fysik, som prøver at beskrive disse allermindste fænomener, en betydning for biologisk liv?

Flammarion_Colored.jpg

Vil du med ud af kassen?

Vil du med ud af kassen?

En ny tids biologi udfordrer vanetænkningen. 

Vi stiller spørgsmål og samler på mulige svar fra en række meget forskelligartede forskningsdiscipliner.

Vi rejser rundt i grænselandet mellem viden og hypoteser, og ser på ideer, der kan hjælpe os med at kaste nyt lys over det hidtil uforklarlige?

Hvad kommer der frem af mulige forklaringer, når jagten på viden styres mere af fordomsfri nysgerrighed end af ønsket om hurtige resultater og økonomisk afkast?

- lad os komme ud af kassen!

Og nu vi er ved det med at tænke uden for kassen: Kan man mon også tænke uden for skallen - altså kranieskallen? Det lyder i første omgang umuligt, men hvis det er rigtigt at bevidstheder er forbundne, som meget kunne tyde på, så er det måske alligevel en mulighed?

På En ny tids biologi tænker vi udenfor boksen, og udenfor kranieskallen!

 

Alting vibrerer

Alting vibrerer

1. Albert Einstein fandt ud af at alting består af energi.

2. Energi optræder som bølgefænomener, frekvenser, vibrationer, svingninger.

En logisk konsekvens er at alting vibrerer, eller som Duke Ellington udtrykte det: "It don't mean a thing if it ain't got that swing"!

På "En ny tids biologi" kigger vi nærmere på hvordan det hænger sammen.

”Har vi fået taget vores rytmer i dag, Fru Jensen?”

”Har vi fået taget vores rytmer i dag, Fru Jensen?”

Mennesket er et rytmisk væsen, hvor stort set alle delprocesser foregår i velordnede og synkroniserede cyklusser. Eksempler kunne være: Hjernesvingninger, åndedræt, hjerterytme, fordøjelsesrytme, hormoncyklus, osv.

Et ungt forskningsfelt ”kronobiologi” er skudt op, som beskæftiger sig med den tidsmæssige organisering af fysiologiens.

Det der gør disse rytmer så spændende er at de forskellige frekvenser er tilpasset til hinanden og i stor stil påvirker hinanden.

Man kan se kroppen som en stor mobile (uro) konstrueret af rytmisk svingende dele, påvirkes en del, reagerer alle de andre med uro.

Hjertet som taktstok
Opfinderen af penduluret hollandske Christian Huygens (1629-95) opdagede, at ure der står i nærheden af hinanden har tendens til at synkronisere sig med hinanden så alle pendulerne slår i takt. Og at det er det stærkeste pendul der bestemmer takten.

Dette princip (entrainment) har vist sig at gælde for mange rytmiske systemer, også i biologien. Menneskets stærkeste pulsgiver er hjertet, og fascinerende nok har det vist sig at hjertet kun kan synkronisere eller indfange rytmerne fra de andre dele, hvis menneskets sind er i ro. Hvis tankerne er harmoniske synkroniseres alle rytmerne!

Dynamik
Det er et grundlæggende princip at ingen biologiske rytmer er 100% eksakt maskinagtige som en rytmeboks, men derimod dynamiske og fleksible, konstant tilpassende sig hinanden i en stræben mod en fælles ligevægt.
Ordet homøostase bruges ofte om en sådan ligevægt, men det er uheldigt fordi “stase” betyder stilstand, en tilstand hvor alle parametre står stille på det mest "optimale" niveau.
Nu ved vi at det sundeste er kraftig, men rytmisk synkroniseret (kohærent) variation.

 

Måske bliver det en dag en helt naturlig ting at sygeplejersken ”tager rytmerne” når hun alligevel er i gang med puls, blodtryk og temperatur?

Mere om biologiske rytmer på En ny tids biologi

De største spørgsmål

De største spørgsmål

At tænke over og prøve at forstå sammenhænge i livet og universet, de store spørgsmål, er et af målene på kursesrækken "En ny tids biologi”.

Mindre “hvorfor?” -  og mere “hvordan?" 

At kunne få øje på sammenhænge giver ro - og en fornemmelse af, at der er en mening med alting. Med afsæt i denne indre ro har man et godt udgangspunkt for at handle, forsøge at føre ideer ud i livet.

Hvorfor kan man ikke samle en kylling?

Hvorfor kan man ikke samle en kylling?

En stor del af vores viden om kroppens funktion på det molekylære niveau - biokemien - er opnået ved at tage en vævsprøve, f.eks et kyllingefoster og centrifugere det så cellerne slås i stykker og væskerne skilles fra det faste stof. Herefter kan man analysere og lave forsøg med væskedelen. Og man har opbygget en uhyre detaljeret viden om de kemiske processer der foregår i biologisk væv.
Men selv om man kender alle enkeltdelene og påstår man ved en del om hvordan de udvikles, så er det helt umuligt at genskabe kyllingen ud fra delene.

Biologiens centrale gåde
Et af biologiens helt store ubesvarede spørgsmål er: Hvad styrer dannelsen af form?
Hvordan ved cellerne hvordan og hvor de skal dele og differentiere sig?
Da det humane genom projekt blev afsluttet i 2001, var der store forhåbninger til at man nu endelig kendte alle menneskets gener og kunne forstå hvordan kroppen dannes. Men det viste sig at vi mennesker kun har ca 24.000 gener, hvor tidligere estimater pegede på tal mellem 100.000 og flere millioner. Til sammenligning har vi kun en anelse flere gener end mus. De en millimeter lange rundorme har 19.000 gener og vandlopper har 31.000. Der er altså noget i teorien der slet ikke passer sammen. Måske er generne slet ikke så overordnet styrende som vi alle har lært?

Kunne det tænkes at der findes en slags formdannende energifelter eller blueprint, der styrer biokemien?
I "En ny tids biologi" ser vi nærmere på teorier der peger i denne retning.


Hvor stort er vores biofelt? - og påvirker det andre mennesker?

Hvor stort er vores biofelt? - og påvirker det andre mennesker?

Den elektromagnetiske del af kroppens energifelt - hvoraf den kraftigste komponent dannes af hjertet - har principielt set ingen afgrænsning. Fysisk set udbreder elektromagnetisk energi sig uendeligt. Det bliver svagere jo længere det når ud men stopper aldrig. Helt præcist aftager styrken med kvadratet af afstanden.

Med de teknologiske metoder man har til rådighed i dag kan kroppens energifelt registreres op til ca. 10 meter fra kroppen. Det kræver avanceret udstyr at måle fordi kroppens felt er svagt sammenlignet med jordens magnetfelt.

Rigtigt spændende bliver det når vi kigger på den information der indeholdes  i magnetfeltet og hvordan det påvirker andre biofelter i nærheden. Man kan nu måle at menneskers elektromagnetiske felter påvirker hinanden. Forsøg viser, at når to mennesker befinder sig inden for et par meters afstand fra hinanden, påvirker hjerterytmen fra den ene person hjernebølgerne hos den anden!

Læren om biologiske energifelter er et led i afmystificeringen af aurabegrebet.

Læren om biologiske energifelter er et led i afmystificeringen af aurabegrebet.