Vi er rytmiske væsner opbygget af rytmiske elementer

Spørger vi fysikere hvordan verdens mindste elementer opfører sig, hvordan energi optræder, er svaret: Rytmisk. Derfor vil vi finde rytmer uanset hvorhen vi kigger, lige meget om vi studerer atomer og elementarpartikler eller galakser, eller det midt i mellem: Biologiske væsner.

Richard Feynman, fysiker og nobelpristager - selv fysikere kan være rytmiske væsner...

Richard Feynman, fysiker og nobelpristager - selv fysikere kan være rytmiske væsner...

Hvad er rytme?

Rytme kan defineres som et mønster der gentager sig over tid, en vekslen mellem stærke og svage elementer, bølgetoppe og bølgedale. Synonymer for rytme er vibration og svingning.

Rytme er defineret af hvad det er der svinger - og af tid. Her kommer begrebet frekvens ind i billedet, som en nem måde at beskrive rytmer på, svingninger per tidsenhed.

Rytmer arbejder sammen

Alt levende er i bevægelse, en konstant skiften mellem udvidelse og sammentrækning, som foregår rytmisk.

I menneskekroppen finder vi mange rytmer: Hjerterytmen, åndedrættet, fordøjelsesrytmer, døgnrytmer, hormoncykler, hjernesvingninger, den kraniosakrale puls og mange flere, inklusive de meget hurtige rytmer i biokemiske processer.

kropsrytmer.JPG

Når man kigger nærmere på disse rytmer og sammenligner dem, viser det sig, at de "følges ad", de indordner sig efter hinanden eller synkroniseres. Nogle er hurtige, nogle er meget langsomme, men de passer altid sammen, sådan at forholdet mellem frekvenserne er et helt tal. Under søvn vil f.eks. de fleste mennesker trække vejret for præcis hvert fjerde hjerteslag.

Når bølger på denne måde passer sammen ved vi at de forstærker hinanden, det er sværere at forstyrre dem.

brain-wave-sine-wave.png

Hvis de biologiske rytmer af en eller anden grund mister synkroniseringen, vil det medføre en mindre optimal styring af de fysiologiske processer. En oplagt behandling vil da være at hjælpe kroppens rytmer med at "finde hinanden", og det er præcist hvad mange energimedicinske metoder går ud på.

Rytmer kommunikerer

Rytmer overfører information, de er kanaler for kommunikation. Her handler det om variationer i rytmerne, bølger oveni bølger.

Vi kender det fra lydbølger, hvor en tone frembragt af en tonegenerator lyder mekanisk og kedelig, hvorimod den samme tone spillet på et instrument er overlejret med andre bølger – overtonerne - som kommer fra svingninger i instrumentets materiale (træ, metal, strubehoved, osv) det giver tonen karakter, nu indeholder den information.

radiodial.jpg

Det samme princip ligger til grund for al radioteknologi: Man har en grundbølge, en bærebølge, som er den frekvens radiostationen ligger på, og denne bølge overlejres med andre bølger som indeholder radiosignalet, informationen.



Hjertets overtoner

Et andet eksempel fra biologien finder vi i studiet af hvordan hjertepulsen varierer. Det har vist sig at en stor men harmonisk variation af hjerterytmen er forbundet med godt helbred og lavt stress niveau. Hjerterytmen er overlejret af andre rytmer, som indeholder information, de afspejler hvordan du har det. Man kan sige at hjertet er en lille radiosender og udsendelsen handler om dine følelser.

Men samtidig er hjerteradioen også en modtager som kan opfange signaler fra andre hjerter og fra hjerner!

9ZTPC7R4TgCfK4uKhV8h_how-to-easily-measure-hrv-heart-rate-variability-alex-fergus-alexfergus-oura-ouraring.jpg

Rytmer i behandlingen

På kurset Energianatomi dykker vi ned i disse spændende emner, og ser på forudsætningerne for at rytmerne kan udfolde sig. En viden der både gør det nemmere at forstå hvordan behandlingsmetoder virker i kroppen, viser vejen til nye behandlingsmuligheder og gør det muligt at tale med klienter om den indre kommunikation i deres krop og hvordan den påvirkes af deres tanker og beslutninger.

Kronobiologi

En ny forskningsgren "kronobiologi" (betyder ”tidsbiologi”) er under udvikling, især i Østrig og Tyskland. Den beskæftiger sig netop med fysiologiens tidsmæssige sammenhænge.

Kronobiologisk diagram (Maximilian Moser, Universitetet i Graz, Østrig)

Kronobiologisk diagram (Maximilian Moser, Universitetet i Graz, Østrig)